Hvis du er bekendt med at oddse, har du med sikkerhed også hørt om live odds. Live odds er blevet populært i de seneste år, og hos langt de fleste bookmakere tilbydes et bredt udvalg af live odds, der giver os spillere en glimrende mulighed for live betting.
I denne guide vil vi gennemgå alt, der er værd at vide om live odds, så du er godt dækket ind, hvis du ønsker at prøve kræfter med denne type betting. Der er i hvert fald folk, der mener, at chancerne for gevinst er langt bedre, når du spiller live, da du kan se kampen, imens du spiller.
Hvad er live odds?
Live betting er ganske enkelt, når du spiller på en begivenhed, imens den er igang. Det vil sige, at du kan sidde tilbagelænet i din sofa og nyde en fodboldkamp, mens du har mobiltelefonen i hånden for at tjekke din bookmakers live spil på den kamp, du ser.
Før live odds kom til verden, var det udelukkende muligt at spille på en sportsbegivenhed, indtil den begyndte. Live odds har revolutioneret dette, og pointen er ganske enkelt, at du nu kan spille konstant under sportsbegivenheden. Skulle der ske noget vigtigt i begivenheden, vil oddsene lukke kortvarigt og herefter reguleres alt efter, hvad der er sket.
Hvis du eksempelvis ser en fodboldkamp, hvor der står 0-0, og oddsene uden varsel bliver lukket for spil, samtidig med at der står, at udeholdet har fået rødt kort, vil du opleve at oddset stiger markant på sejr til udeholdet. Det gør det, fordi deres vinderchancer falder. Omvendt vil du opleve, at oddset på hjemmesejr falder, da deres chancer er forøgede, idet de nu er en mand i overtal.
Live odds er et enormt marked, og du vil med garanti blive chokeret over de mange live odds, som du finder, når du kigger under de forskellige bookmakeres live odds spil. Nogle bookmakere tilbyder live odds på helt små sportsbegivenheder som eksempelvis en fodboldkamp i Danmarksserien, hvor du konstant vil kunne følge udviklingen.
Fordele ved live betting
Når du oddser live får du en lang række fordele i forhold til prematch-betting, hvor du placerer væddemålet, før kampen starter. Vi har samlet alle fordelene, som vi vil uddybe i afsnittet herunder.
Se kampen live
Langt de fleste større sportsbegivenheder kan streames via de store bookmakere. Du vil ofte opleve, at mindre sportsbegivenheder også kan streames. Men hvis du foretrækker at spille på sportsbegivenheder, hvor du i forvejen har et vist kendskab til tingene, er det oplagt at sidde tilbagelænet i sofaen med eksempelvis Premier League på TV’et, imens du sidder med mobilen eller tabletten og følger oddsene live.
Du vil altid have fuld kontrol over tingene fra din sofa, fordi du kan følge kampens udvikling. Hvis du tænker, at det har været nogle hektiske første minutter i kampens start, og det for eksempel tyder på, at hjemmeholdet scorer før pausen, kan du fra din mobil eller tablet placere et væddemål på netop det.
Du kan altid gardere dig
Mange spillere har måtte sande, at et overtidsmål har kostet dyrt i forhold til en pæn gevinst. Du sidder og ser kampen, og dit odds er tæt på at gå hjem. Pludselig får det andet hold en friløber, hvor de scorer, og ud af ingenting har du i stedet for at vinde 1000 kr. tabt 100 kr. Med live odds funktionen kan et scenarie som dette undgås ganske nemt.
Du kan nemlig altid gardere dig til sidst i kampen, hvor oddset fås højt. Hvis du eksempelvis har smidt 100 kr. på en sejr til udeholdet, som fører 0-1 i de døende minutter, vil oddset på en uafgjort være højt. Du vil derfor kunne gardere dig ved at smide et mindre beløb på et højt odds, så du vinder uanset, om det bliver udeholdet, der vinder, eller en uafgjort.
Cash out ved live odds
Hvis du lidt for ofte har oplevet det førnævnte scenarie med et irriterende overtidsmål, der ikke er gået din vej, er cash out lige noget for dig. Cash out, eller lukkefunktionen, er noget, de fleste bookmaker også tilbyder på live odds. Det giver dig ganske enkelt muligheden for at lukke dit live odds under selve sportsbegivenheden.
Lad os antage, at du har placeret et væddemål, hvor hjemmeholdet skal vinde, og du placerede væddemålet under kampen, før hjemmeholdet kom foran. Det betyder, at du vil kunne afslutte væddemålet, før kampen slutter, til et beløb, der bliver udregnet ud fra, hvilke chancer det andet hold har for at score.
Hvis du afslutter væddemålet, og det viser sig, at hjemmeholdet smider sejren til sidst, er det en enorm sejr for dig, fordi du har vundet et beløb, på trods af at kuponen faktisk ikke endte med at gå hjem. Hvis den omvendt går hjem, er du naturligvis gået glip af lidt af gevinst. Det kan alligevel vise sig som en enorm fordel, hvis uheldet forfølger dig.
Stort udvalg
Du har måske før oplevet at åbne betting appen en søndag eftermiddag for at sande, at der har været så stort et program, at det ganske enkelt ikke har været muligt at danne sig et nogenlunde overblik over interessante kampe. Et scenarie som dette er ganske normalt, når vi snakker lørdag og søndag eftermiddag, hvor programmet altid er enormt, når de store og mindre ligaer er igang.
Flere af de store bookmakere vælger nemlig at tilbyde live-spil på mange af de kampe, som de også tilbyder odds på før kampstart. Det sikrer dig altid et enormt udvalg og giver dig muligheden for at have det sjovt og på samme tid vinde penge, hvis du finder et godt spil. Et stort udvalg sikrer nemlig, at der altid er noget at spille på for alle, uanset hvor du kommer fra, og hvilken liga der er dit speciale.
Ulemper ved live betting
Du har måske siddet og ventet på afsnittet her, nemlig ulemperne, der er forbundet med live betting. Der er naturligvis ikke lutter fordele forbundet med noget, som en bookmaker udbyder. Det ville ikke give mening for bookmakeren at udbyde et spil, som giver underskud. Live betting er næppe en af de ting, der giver røde tal på bundlinjen hos bookmakeren. Tværtimod.
Hurtige odds ændringer
Når du spiller live, vil du opdage, at der forekommer oddsændringer hyppigt. Om det er en fordel eller en ulempe er noget, som du individuelt skal tage stilling til. Det kan være en fordel, hvis du når at placere et højt odds, inden bookmakeren når at sænke det. Omvendt kan det være, at oddset er blevet justeret, før du når at spille det.
Hav in mente, at oddsene konstant justeres alt efter, hvor mange der spiller på dem. Hvis du har god fidus til et højt odds, er det derfor vigtigt, at du placerer dit spil i en fart. For husk, at oddset falder lynhurtigt, hvis der er mange, som spiller på det.
Indlagt forsinkelse ved placering af odds
Måske har du før oplevet at få en besked om, at oddset, du ville placere, er blevet ændret. I så fald har du oplevet en af de absolut mest irriterende ulemper, som du finder i forbindelse med live betting. Der er nemlig indlagt en forsinkelse, når du placerer et odds live. Det vil sige, at når du trykker på “placer væddemål”, vil der gå 5-10 sekunder, før dit væddemål bliver godkendt – hvis det bliver godkendt.
I og med at oddsene konstant bliver reguleret, er det ikke utænkeligt, at du selv – før eller siden – vil opdage et scenarie som dette. Sommetider vil du også opleve, at oddsene helt lukkes for spil. Det er noget, alle bookmakere gør i forbindelse med store kampbegivenheder som eksempelvis mål, straffespark eller rødt kort. Husk derfor: Skynd dig at placere dit væddemål, hvis du finder et godt odds.
Det kræver mere tid
Når du oddser live, kræver det mere tid af dig, end det umiddelbart vil gøre, når du placerer et væddemål før kampstart. Før kampstart er det ofte mavefornemmelser, viden om trupper og statistikker, der afgør, hvad de fleste oddsere spiller på.
Under kampbegivenheden er det i særdeleshed statistikker, der påvirker de fleste oddsere. Hvis udeholdet eksempelvis presser på og har mange skud, er der mange, som vil være tilbøjelige til at oddse live på udeholdet.
Generelt set kræver live betting, at du følger med i begivenheden, så du har det mest optimale udgangspunkt for dit odds. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at sportsbegivenheder med TV-stream er langt de mest populære at oddse live på.
Hvor kan jeg live oddse?
Størstedelen af alle bookmakere – især online bookmakere – udbyder livespil. Det er blevet så populært, at du som udbyder af spil er nødsaget til at udbyde liveodds for at være konkurrencedygtig.
Hvis du har live oddset hos forskellige udbydere, ved du godt, at der er forskel. Der er nemlig en høj konkurrencedygtighed på området, og der konkurreres på små detaljer, der kan være altafgørende for, om du vælger den ene eller den anden.
Vi vil i afsnittet herunder forsøge at komme med vores bud på de tre bedste bookmakere, når det kommer til at udbyde live odds. Som nævnt er der stor forskel, og hvis du ikke har erfaring på området, kan det være svært selv at gennemskue, hvem der er bedst.
Bet365
Er du ikke ny inden for live odds, kender du godt Bet365. Bookmakeren er nemlig generelt set en af de absolut mest populære udbydere af spil. Den brugervenlige overflade, om du benytter en computer, mobil eller tablet, gør det rart og overskueligt at benytte både hjemmesiden og applikationen.
Hvis du spørger en garvet oddser om bookmakeren med det bedste udvalg, er det yderst sandsynligt, at Bet365 vil være svaret. Det er nemlig ingen hemmelighed, at Bet365 har – hvis ikke det største – så i hvert fald et af de absolut største udvalg af både odds før kampstart og live odds.
Hos Bet365 kan du oddse på samtlige sportsgrene i verden, og du kan næsten altid streame den sportsbegivenhed, som du ønsker at oddse på, om det er live eller før kampstart.
Danske spil
Danske Spil har i mange år haft et rustent rygte. Men rygtet er over den sidste tid blevet bedre. Virksomheden har nemlig udviklet sig en del, og DS tilbyder i dag et stort udvalg af forskellige spil – både live og før kampstart.
Danske Spil har desuden gjort det muligt, at du kan spille på flere kampe kombineret på samme kupon, hvilket ikke var muligt, når du oddsede live hos DS for år tilbage. Du kan også oddse live både fysisk i butikker/kiosker og på deres hjemmeside samt applikation.
Unibet
Den sidste, vi har kigget på, er Unibet, der også satser markant på det danske marked, hvilket afspejler sig dagligt, når vi ser deres mange reklamer på TV. Unibet udbyder ligeledes en utrolig brugervenlig overflade, der gør det nemt for dig som oddser, uanset om det er live betting eller før kampstart.
Unibet tilbyder et bredt kampprogram, både live og før kampstart. Og det er naturligvis også årsagen til, at vi har dem med på listen her. Deres live odds side giver dig ganske hurtigt og overskueligt et overblik over tilgængelige kampe på live odds.
Prikken over i’et finder vi ved, at bookmakeren her også tilbyder TV-streams til langt de fleste sportsbegivenheder, især de populære. Hvis du har overvejet at droppe TV-kanalerne og blot oprette en konto hos Bet365 eller Unibet, så drop det. Du skal nemlig have spillet for at få adgang til de mange forskellige streams.
Live odds på alle sportsgrene
Vi er ved at være ved vejs ende i denne guide omkring live odds, og vi håber, du kan tage meget brugbar viden med herfra. Vi har igennem guiden beskrevet de mange muligheder, der findes på live odds, og du sidder måske med fornemmelsen af, at der kan oddses live på alle sportsgrene i verden. Om det er korrekt, skal vi ikke gøre os til eksperter om, men vi tør godt konkludere, at det i hvert fald er tæt på.
Når du sidder i live-sektionen hos nogle af de store udbydere som eksempelvis Unibet eller Bet365, vil du opleve, at alle sportsgrene tilbydes, hvis der er begivenheder inden for sportsgrenen den pågældende dag. Alt fra hækkeløb til E-sport tilbydes, og du vil med al sandsynlighed aldrig opleve, at din sportsgren ikke er tilgængelig for spil, medmindre bookmakerne har for lidt viden på området.